LogoONLINE BOOKING
Logo
ONLINE BOOKING

Hytte eller udlejningstelt?

Stort eller småt?

Primitivt eller luksuriøst?

Hvad med et ophold i en hytte eller et udlejningstelt?

Her kan I nyde det bedste fra flere verdener; komfort og bekvemmelighed med ordentlige senge, intet opsætning eller besvær med at pakke sammen, og samtidig nyde de udendørsoplevelser og det sociale fællesskab som campinglivet har at byde på.

Hvilken overnatningsform passer til jeres ønsker?

Familiehytte

Hyggeligt "minisommerhus" indrettet til 4 personer.

Her kan man nyde campingpladsens udendørs faciliteter uden at gå på kompromis med komforten.

Hytten er ideel til familien på ferie, men også til dem, der har behov for eget køkken og badeværelse.

Ådalstelt

Et ophold i et af vores Ådalstelte er for dig, der ønsker en romantisk oplevelse med kæresten, en anderledes oplevelse for familien på fire, eller måske som et velfortjent overnatningssted efter en lang dag i kano eller som vandrende langs Gudenåen.

Her har man Gudenåen som nærmeste nabo og solnedgangen som bagtæppe.

Villatelt

Elsker I følelsen af at sove i telt?

Når naturens lyde flytter med ind i nattesøvnen, og ude - og indemiljøet smelter sammen.

I villateltene slipper I for besvæ ret med at opstille "lejren" og sove på flade luftmadrasser. Vi har sørget for at indrette teltet med gode senge (4 pers.), bord mv., så det gode og konfortable ophold er sikret.

Standardhytte (2 personer)

Til jer, der bare mangler et sted at sove har vi vores små standardhytter.

Hytterne er primitivt indrettet med soveplads til 2 (evt. 3) personer og en lille spiseplads. Der er mulighed for at bruge campingpladsens køkken, hvor der også er lidt køleskabsplads.

Generel information om leje af hytter og udlejningstelte

RENGØRING

Alle hytter og telte skal rengøres af lejer før afrejse med mindre slutrengøring er tilkøbt.

Der skal altid vaskes op, ryddes op og tømmes affald inden afrejse.

Under online bookingen er det muligt at til eller fravælge slutrengøring.

ANKOMST/AFREJSE

Som udgangspunkt er der indtjekning fra kl. 15 og afrejse kl. 10, men kontakt os endelig, hvis I ønsker at ankomme tidligere eller blive lidt længere på afrejsedagen.

Ofte kan vi være fleksible i lavsæsonen.

Afregning for opholdet er enten ved ankomst eller senest kl. 10 på afrejsedagen.

LAVSÆSON: 22.03.2024 - 28.06.2024 og 04.08.2024 - 29.09.2024

HØJSÆSON: 28.06.2024 - 04.08.2024

Søhøjlandets Camping

Sørkelvej 12

8882 Fårvang

mail@sohojlandetscamping.dk

Tlf.: +45 88446090