LogoONLINE BOOKING
Logo
ONLINE BOOKING

Leg, familiehygge eller fred og ro?

Selvom campingpladsen er en mindre, familiedrevet plads, så behøver man ikke komme til at kede sig.

Skal tiden bruges på en af vores legepladser eller skal der nusses med de mange dyr? Eller har man bare brug for at være helt alene og nyde lyden af vinden i træerne?

Bondegårdsdyr

På pladsen bor en del forskellige dyr.

Man kan møde vores kalve af racen Skotsk Højlandskvæg, se de jydske heste på marken eller hilse på vores kælne Kunekune-grise, Bodil, Lille-Per og Onkel Anders.

Her bor også en flok kaniner, nogle dværggeder og selvfølgelig kælne katte.

Hyggelig, lille badestrand

Til de lune dage kan Gudenåen sagtens køle alle af.

Vores lille sandstand danner rammen om hyggelige familiestunder, hvor de mindste kan bygge sandslotte og soppe, og de store kan bade og lege i åen.

Stisystemer

Gå på opdagelse på vores store areal.

Her er skovstykker, åbne marker med dyr og "hemmelige" stier, hvor man kan lede efter uglen, kigge på sjove insekter eller bare lige have en stund for sig selv.

Stor legeplads

Vores store naturlegeplads består af et stort område med klatrestativer, balancegang, rebstier mv.

Der er selvfølgelig også en stor rutsjebane, gynger, hoppepude og trampolin.

Parkour og træning

Test balance og styrke i arme og ben i vores parkour-anlæg. Området er også indrettet så det er muligt at bruge det til funktionel træning.

Lille legeplads

Et stort sandkasseskib danner rammen om vores mindre legeplads for de mindste.

Her er alt i lave højder så selv de helt små kan følge med og føle sig sikre.

Her kan gynges på babygynge, bages sandkager dagen lang eller rutsjes fra legehuset.

Servicestation til cykler/mountainbikes

I området omkring campingpladsen ligger nogle af danmarks bedste mountainbikespor.

Efter en lang dag i skoven kan cyklen få lidt kærlighed og et tiltrængt serviceeftersyn, så den er klar til endnu en dag i bakkerne.

Multibane

Vores multibane kan bruges til både fodbold og basketball.

Saml familien eller naboerne til en fodboldkamp eller lad børnene træne deres skud på mål, mens I hygger med kaffen på vores store, hyggelige fællesområde.

Hundeskov

Hos os er jeres firbenede venner også velkomne. Sørg for at de altid er under fuld kontrol og at de ikke efterlader deres "visitkort" rundt på pladsen.

Har hundene brug for lidt ekstra motion så kan de løbe frit i vores lille hundeskov.

Opladning af elbiler

Kommer I i elbil så fortvivl ikke.

Vi tilbyder opladning med Type 2 - stik. Der betales kun for de kwh, som bilen modtager. Kontakt os endelig for nærmere information.

Kiosk på pladsen

På campingpladsen har vi en lille kiosk, hvor der bl.a. kan købes mælk, bestilles morgenbrød og fristes med lidt til den søde tand. Derudover har vi lidt kolonialvarer og andet, som man måske har glemt at få med.

Åbningstiderne i butik og reception afhænger af årstiden og ugedagene. Vi vil dog altid kunne kontaktes på vores telefon på 88446090. Desuden henviser vi til skiltningen på pladsen, hvor ugens åbningstider vil fremgå..

F.A.Q.

ÅBEN FOR SÆSON 2024 I PERIODEN: 22.03.2024 - 29.09.2023

LAVSÆSON: 22.03.2024 - 28.06.2024 samt 04.08.2024 - 29.09.2024

HØJSÆSON: 28.06.2024 - 04.08.2024

AFSTANDSKRAV

Ifølge brandmyndighederne skal der være minimum 3 meter mellem telte og vogne. Placer derfor jeres vogn eller telt mindst 1.5 m fra jeres enheds skel og kontroller at "naboen" ligeledes holder den tilstrækkelige afstand.

Overholdes afstandskravet ikke kan vi desværre se os nødsaget til at bede jer flytte vogn eller telt - også selvom alt allerede er opsat.

ANKOMST OG AFREJSE

Som udgangspunkt er der ankomst fra kl. 14 på teltpladsen, vores shelters og vognpladserne med strøm. Områderne forlades senest kl. 12 på afrejsedagen. Der vil dog ofte være muligt med tidligere ankomst eller senere afrejse.

Der er indtjekning I hytter og luksustelte fra kl. 15 på ankomstdagen. Afrejse er senest kl. 10, men mindre andet er aftalt. Udenfor højsæson vil der dog ofte være mulighed for tidligere ankomst og/eller senere afrejse. Kontakt os evt. for mulighederne for jeres ophold.

KØRSEL PÅ PLADSEN

Ved ankomst udleveres en kode eller brik til vores bomanlæg.

Af hensyn til de bløde trafikanter, især børnene, så skal hele campingpladsen betragtes som en stor gågade, hvor bilerne altid har ubetinget vigepligt. Begræns generelt kørsel så meget som muligt så støj mv. minimeres..

Ved kørsel over 10 km/t forbeholder vi os retten til at inddrage tilladelse til kørsel på pladsen.

Bommen er åben i tidsrummet 07.00 - 22.00.

LEGEPLADSERNE

Der er fri leg på vores legepladser for pladsens gæster. Udvis hensyn så der er plads til alle, især på den lille legeplads og hoppepuden. Desuden skal legepladser og boldbaner ikke benyttes efter kl. 22 af hensyn til pladsens øvrige gæster.

Det er ALTID forældrenes ansvar at børn overholder regler og retningslinjer på pladsen, og mindre børn skal altid være under opsyn!

PLADSENS DYR

Vi vil rigtig gerne dele vores passion for dyr med vores gæster. Dog er vores vigtigste prioritet dyrenes velfærd. Vi henstiller derfor til at al samvær med pladsens dyr foregår under hensyntagen til dyrene og deres behov. Følg derfor vejledninger og regler på pladsen - så undgår vi ulykker samt ulykkelige dyr og børn 😊

RO PÅ PLADSEN

Vi ønsker en campingplads, hvor der er plads til alle aldre; ung som ældre.

For at imødekomme dette bedes I tage hensyn til hinanden og sikre ro på pladsen fra kl. 23.00 - 07.00.

Vi frabeder os dog generelt støjende eller generende adfærd bl.a. høj musik.

ONLINE RESERVATIONER - OG EVT. ANNULLERING AF OPHOLD

Alle ophold kan med fordel reserveres via vores online booking. Så er vi forberedte på jeres ankomst og I er sikre på en plads.

Ved reservation af vogn - eller teltpladser samt shelters opkræves der en forudbetaling svarende til prisen for 1 overnatning for 1 voksen. Det resterende beløb betales i forbindelse med opholdet.

Forudbetalingen refunderes som udgangspunkt ikke, men vi flytter gerne reservationen til en anden dato indenfor samme sæson, hvis det ønskes og der er plads.

Ved leje af hytter eller luksustelte opkræves der 50 % af opholdets samlede pris ved reservation. Man kan annullere sin reservation af hytte/luksustelte op til 30 dage før opholdet og få tilbageført sin indbetaling - dog modregnet et administrationsgebyr på 250 kr.

FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Vi gør vores bedste for at opdatere hjemmesiden, dens informationer og prislister. Pladsen udvikler sig dog hele tiden, og vi tager derfor forbehold for ændringer på pladsen, i prislisten eller i de daglige aktiviteter på pladsen.

Søhøjlandets Camping

Sørkelvej 12

8882 Fårvang

mail@sohojlandetscamping.dk

Tlf.: +45 88446090